EWMA HEADER
Dansk Netværk
for Lymfødem
EWMA HEADER


bispebjerg Hospital Logo

DANSK NETVÆRK FOR LYMFØDEM (DNL)/DANISH LYMPHOEDEMA FRAMEWORK (DLF)

Dansk Netværk for Lymfødem (DNL) / Danish Lymphoedema Framework (DLF) blev konstitueret på Lymfødem Seminaret i 2010 og er aktiv partner i International Lymphoedema Framework (ILF).

MÅLSÆTNINGER

  • DNL/DLF bliver anerkendt som et professionelt, tværfagligt netværk af læger, fysioterapeuter, sygeplejersker og andre behandlere samt patienter.
  • DNL/DLF arbejder på tværs af personlige og faglige interesser for at skabe opmærksomhed og udbrede viden om lymfødem
  • DNL/DLF arbejder for at behandling af lymfødem bliver gratis i Danmark.
  • DNL/DLF ønsker at være en integreret, aktiv partner i ILF og basere sit arbejde på ILFs konsensus- og fokusdokumenter.

PROJEKTER OG AKTIVITETER

Projekt: Bedre behandlingsforløb for lymfødempatienter i Danmark

DNL/DLF har udarbejdet et projekt med målsætningen at ”lymfødempatienter i Danmark oplever et bedre behandlingsforløb, med fokus på bedre diagnosticering og vederlagsfri behandling”. Projektet er støttet af Helsefonden (kr. 200.000), Aase og Ejnar Danielsens Fond (kr. 50.000) og en donation uden tilknyttede betingelser fra Specialbandager (kr. 100.000), samt egenfinansiering via indtægter fra DNL/DLF's Lymfødemseminarer. 

Projekt: Forebyggelse og tidlig behandling af kræft-relateret lymfødem hos børn og voksne: Udvikling af nationale retningslinjer

I efteråret 2014 blev DNL/DLF's ansøgning om et projekt med fokus på senfølger efter kræftbehandling imødekommet med knap 5 mio. kr. af Kræftens Bekæmpelse. Midlerne blev tildelt efter Knæk Cancer-kampagnen samme år.

Arbejdet er netop påbegyndt og projektet vil løbe frem til medio 2019. Det består bl.a. af et stort interventionsstudie i samarbejde med Videncenter for Lymfødem på Bispebjerg Hospital og de gynækologisk afdelinger på Rigshospitalet, Skejby Sygehus og Roskilde Sygehus. Målet er at få udarbejdet en national retningslinje for tidlig opsporing og intervention samt at skabe et forum for børn, unge og deres familier, hvor de kan opsøge information, støtte og udveksle erfaringer med andre berørte. Disse initiativer vil bygge på projektets resultater.

Lymfødem Seminar 2016

Videncenter for Lymfødem og Dansk Netværk for Lymfødem (DNL/DLF) inviterer til Lymfødem Seminar på Mungo Park i kolding, den 27. oktober 2016. Temaet for dette års seminar er "Udfordringen i den gode ødembehandling - fra et patient-, behandlings- og klinisk perspektiv".

Vi ser frem til at kunne præsentere nogle spændende og aktuelle temaer på seminaret, der vil berøre den udfordring, der foreligger alle parter i behandlingen af lymfødem. Hvordan mødes den på bedst mulig vis og med bedst muligt udfald? Dette og andre spørgsmål vil være at finde i programmet, og Dansk Netværk for Lymfødem er pt. i færd med at finde de bedst egnede specialister fra ind- og udland til at komme med svar.

MEDLEMMER AF STYREGRUPPEN

Tonny Karlsmark, Formand for DNL/DLF
Dermato-Venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital

Lise Petersen, Dansk Lymfødem Forening (DALYFO)

Kirsten Hedeager, Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Lymfødembehandling

Susan Nørregaard, Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital

 

GENEREL INFORMATION


Download pjecen "Best practice for behandling af lymfødem" her (pdf)

LYMFØDEMSEMINAR 2018 AFHOLDES TORSDAG 11. OKTOBER 2018

 

Sted: Bispebjerg Hospital - Uddannelsescentret


Bispebjerg Bakke 23

2400 København NV

Klik i menuen til venstre for mere information.

For alle henvendelser vedr. behandling af lymfødem kontakt venligst Dermato-Venerologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.


Kontakt information
 
Dermato-Venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling
Bispebjerg Bakke 23
Indgang 4, 3.Tværvej
2400 Kbh. NV.

Tlf. Videncenter for Sårheling:
3531 2756
Mandag - fredag:
8.30 - 12.00

Sekretariat
CAP Partner
Nordre Fasanvej 113, 2.
DK-2000 Frederiksberg

Tlf. 70200305
Fax. 70200315

info@cap-partner.eu
www.cap-partner.eu



Artikel om lymfødem seminar 2009 (pdf):
Klik her

 

GOOS web-division